Ægte altanindretning
Du er her – det må betyde, at du er på jagt efter råd om altanindretning, så du kan nyde din altan med lidt mere end bare plads til et cafésæt og en enkelt trist plante.
Fun fact; Planter og blomster trives bedst i flok, man kalder det “flokbotanik”.
Uanset størrelsen på dine idéer – eller din altan – kan du komme langt med lidt planlægning.
Vigtigst er at du indretter efter dit eget behov og ikke andres “synsninger”.
3 hurtige at starte på
Altanindretning på budget
Det er fristende at gå efter lavpris løsninger, når man skal indrette sin altan. Men som du sikkert ved, er laveste pris ikke altid billigst.
En billig altanstol kan knække midt i en tår kaffe, vi har alle set den video. Og den flotte plastikpotte fra supermarkedet? Den falmer hurtigere end en dansk sommerdag, og så skal du alligevel ud og købe nyt.
I stedet tænk i holdbarhed, genbrug og lidt gør-det-selv-magi. Køb brugt i god kvalitet og sving penslen, hvis farven ikke passer.
Renover, tilpas og giv nyt liv. En gammel trækasse kan blive til alt fra plantepodie til opbevaring med charme. Det er både bæredygtigt, personligt og billigere. Ren kinderæg.
Her får du et par konkrete ideer til, hvordan du kan indrette din altan med et budget, de fleste kan være med på.
Murerbaljer
Murerbaljer
Saml frø i naturen
Saml frø i naturen
Kig fx efter valmue, røllike, blåhat og vild gulerod.
IKEA-hacks
IKEA-hacks
IKEA har lavet en genbrugsområde i butikkerne, her kan du virkelig gøre et kup! Kig efter små, fleksible møbler som kan genbruges på kreative måder: krydderihylder som planteophæng, trækasser som bænk, klapborde med flere funktioner.
Jeg har samlet mine favorit hacks på Pinterest.
Udendørshynder
Udendørshynder
Hvis du skal indrette en lille altan ...
Få stor effekt på minimal plads
Plant i flere niveauer
Når pladsen er trang på din lille altan, gælder det om at tænke som en skov: planter i flere niveauer.
Sæt høje planter (fx græsser eller opstammede træer) bagerst, mellemstore midtfor og hæng små potter eller altankasser foran og opad.
Det giver dybde, variation og max grønt – uden at tage mere gulvplads.
Tænk: gulv, bord, væg, loft. Alt kan bære noget grønt!
Fold, klap og kombiner
Et klapbord, der kan vippes ned, når du ikke bruger det. En bænk med opbevaring. En skammel, der både er siddeplads og plantepodie. Multifunktionelle møbler er en gave, når hver centimeter tæller.
Hold farver og materialer lette
Lyse farver, gennemsigtige materialer og åbne møbler skaber luft og gør altanen visuelt større. Undgå tunge, mørke krukker og kæmpe stole – de sluger pladsen.
En enkelt stol i bambus + et tyndt tæppe = luksuslounge light.
Tænk i zoner – selv på 3 kvm
Del din lille altan op i mini-zoner: ét hjørne til afslapning, ét til planter. Det giver ro og gør det lettere at indrette uden rod. Du kan bruge et tæppe eller en plante som “rumdeler”.
Selv en altan på størrelse med et bademåtte kan have sin egen logik.
Vælg blomster med åben “landingsbane”
Gå efter planter med enkle, åbne blomster, hvor bier og insekter kan komme til. Undgå de fyldte, dobbelte blomster – de er flotte, men næsten uden nektar.
Gode valg:
-
Lavendel
-
Morgenfrue
-
Kæmpeskælhoved
-
Løvemund
-
Krydderurter som timian, mynte og purløg
Lav et lille vandhul for de tørstige
Insekter har også brug for vand – men de skal kunne lande sikkert.
Brug en lav skål eller underkop med små sten i, som bierne kan stå på mens de drikker.
Stop med at rydde op!
Ikke alle elsker solen lige meget. Nogle insekter – og fx mariehøns – har brug for lidt læ og skygge.
En tæt krukkeplante, en bunke afskårede grene eller nogle visne blomsterstilke kan give gode gemmesteder.
Tænk i variation – også i højde og type
Brug både blomster, græsser og krydderurter – og sæt dem i forskellige højder.
Jo mere varieret, jo flere forskellige insekter tiltrækker du.
Hvis du vil have insekter på altanen
Gør din altan til et grønt hotspot for bynaturen
Din altanindretning påvirker flere kvadratmeter, end du lige går og tror
Nogle gange glemmer vi, at en altan ikke bare er et sted, vi ser ud på verden fra.
Det er også et sted, hvor vi inviterer verden ind.
Ikke kun som udsigt – men som liv.
Et sted, hvor noget spirer. Noget summer. Noget lander, bare et kort øjeblik, og minder os om, at vi hænger sammen med mere end fliser og altankasser.
Det kræver ikke meget.
En lav skål med vand og et par sten – og pludselig har du skabt et hvilested for en bi.
Et lille hjørne med tæt grønt og duft af timian – og så bor der måske en mariehøne dernede, uden at du ved det.
Og det er jo dét, det hele handler om. Ikke om at gøre alt perfekt, men om at gøre plads.
Plads til det uperfekte. Til det vilde. Til vinden og frøene og lidt fugtige puder i ny og næ.
Og til dig – på en stol med tæppe over benene og kaffe i hånden – mens altanen lever sit stille, grønne liv omkring dig.
Så når du indretter din altan, så tænk ikke kun på, hvad du har brug for.
Tænk også på, hvem der ellers kunne trives her.
Måske er det en bi.
Måske er det dig selv.
Måske er der ikke så stor forskel.

