Vælg en side

Vi er SofaGartnere!

Måske du har hørt om os …

Vi sidder i sofaen – helst med tæppet over benene og kaffen i hånden – og googler “blomstrer i skygge juni-august” for 117. gang…
Vi er dem, der bliver høje over plantecentre, men også mentalt udmattede af larm, beslutninger og tusind indtryk.
Vi tager blomsterkalender-gymnastik alvorligt og vores omgivelser forstår os sjældent: ”Hvorfor jeg har 87 tabs åbne? Fordi farvesammensætning er vigtigt, Morten!”

Her er ingen ideer for store, skøre eller umulige.

Tak fordi du er dig.

Jeg vil bare gerne gøre plantedata mere anvendelig

Det skal være sjovt, hyggeligt og overskueligt at plante ting i sit uderum. Jeg tror på at strukturering af plantedata på en interaktiv platform, kan skabe vildere haver.

Hvad er det bedste som kan ske?

Ingen sure voksne stopper dig igen

Kan du tænke det, kan SofaGartner visualisere det. Og INGEN skal sige at "nu må det da være nok", tsk.

100% afkast på din planteinvestering

Køber man de forkerte planter, så dør de. Det er en dårlig investering for dit humør.

Bliv siddende - shop online

Brug energi på at glæde dig - i stedet for stress og mental overload i plantecentret.

Data er din ven!

Jeg har taget den tunge del i databehandling, så du kan gå direkte til planlægning, overblik og succes. Vi ❤️ data

Ideen om SofaGartner:

Jeg ved basalt set ingenting om planter. Så er det sagt. Derfor kom jeg på lidt af en opgave, da jeg blev haveejer for første gang. Jeg ønskede en have, som bare blev ved med at blomstre fra det tidlige forår og langt ind i efteråret.

Men hvordan danner man sig et overblik over, hvilke blomster der passer ind i netop min have? Og hvordan får jeg det skruet sammen, så blomstringsperioderne overlapper hinanden? Jo, jeg byggede det hele i et Excel-ark og tegnede pivottabeller med farvekoder og sager.

Men jeg kunne faktisk godt tænke mig at digitalisere mit værktøj, gøre det tilgængeligt for alle og forhåbentlig få hjælpe de mange tusinde SofaGartnere, som kæmper med haveplanen i de mørke vintermåneder. Så det er jeg gået i gang med nu.

Hvis du har lyst til at netværke professionelt, så er du velkommen til at finde mig på LinkedIn.